Invitation til Visionsmøde den 7. juni 2012

Projektet Smag og Oplev Middelfart er kommet godt i gang og flere har vist interesse for at deltage i en såkaldt styre- og arbejdsgruppe i forhold til det videre forløb.

Den 7. juni vil gruppen gerne opfordre alle interesserede aktører til byde ind med hvad de mener netværket “Smag og Oplev Middelfart” skal arbejde videre med…

Grib chancen og deltag i mødet på Indslev Bryggeri den 7. juni kl. 19.00.

Læs også…Smag og oplev hele Middelfart kommune

Hvis du klikker på billedet kan du downloade annoncen som pdf, som du kan printe ud og hænge op i dit område.

Bred gerne budskabet i dit netværk…

Smag og Oplev hele Middelfart kommune

– din mulighed for at synliggøre hvad vi sammen kan byde på

Dyrker du små oplevelser på fynske æbletræer? Fylder du Vestfyn på glas eller flaske. Fanger du fisk i det lille blå bælt og serverer det som særligt? Er du lokal producent, bruger du lokale råvarer? Igangsætter du aktiviteter til glæde for såvel lokale borgere som turister, så det er spændende at besøge såvel land som by i Middelfart kommune? Og ikke mindst, hvorfor er det at flere skal opleve og smage på det vi kan byde på?

I netværket “Smag Og Oplev Middelfart” vil LAG Middelfart gerne dyrke og styrke store og små aktører i et fællesskab med nye ambitioner. Og ikke mindst give alle interesserede mulighed for at komme med netop deres bud på, hvordan netværket skal arbejde videre.

Fortsæt læsning af ‘Smag og Oplev hele Middelfart kommune’

Tre forsamlingshuse udvalgt til arkitektonisk løft hos Lokale- og Anlægsfonden

[www.loa-fonden.dk] Der var stor interesse for at deltage i Lokale- og Anlægsfondens udviklingsprojekt for forsamlingshuse.

Der kom 27 ansøgninger fra forsamlingshuse, der gerne ville deltage i udviklingsforløbet. Arkitekterne viste også stor interesse for projektet.

Fortsæt læsning af ‘Tre forsamlingshuse udvalgt til arkitektonisk løft hos Lokale- og Anlægsfonden’

Ny formand og nye medlemmer i LAG Middelfart

Ved den årlige generalforsamling hvor 50 medlemmer deltog i 2012, blev der valgt ny formand. Jette Erichsen, som har været med til at starte LAG Middelfart op og lagt et stort arbejde i foreningen, havde besluttet sig for at stoppe.

Som afløser, stillede Freddy Elbæk fra Ejby op til formandsposten. Freddy har været med i bestyrelsen siden 2009 og har ligeledes lagt et stort arbejde i LAG Middelfart og deltaget i mange af de møder, som er relevante i forbindelse med foreningens arbejde.

Fortsæt læsning af ‘Ny formand og nye medlemmer i LAG Middelfart’

Stor interesse for projektet ”Smag og Oplev Middelfart”

Den 19. marts 2012 startede projektet Smag og Oplev Middelfart op med 50 interesserede borgere fra Middelfart egnen. Restaurant Fænøsund havde forberedt en lækker buffet af smagsprøver med produkter fra lokale slagtre, hjemmebagt brød, øl fra Indslev Bryggeri, kaffe fra Kafferisteriet og chokolade fra Kring Chokolade m.m.

Fortsæt læsning af ‘Stor interesse for projektet ”Smag og Oplev Middelfart”’

1,4 mio. kr. til landdistrikterne i Middelfart Kommune

For resten af perioden af Landdistriktsprogrammet 2007-2013 har LAG Middelfart 1,4 mio. kr. tilbage til projekter i landdistrikternes i Middelfart Kommune.

Næste ansøgningsfrist vil blive offentliggjort efter generalforsamlingen denne måned.

For at kunne opnå tilskud via LAG Middelfart, er det vigtigt at projektet falder ind under LAG Middelfarts udviklingsstrategi og ikke mindst indsatsområderne indenfor Landdistriktsprogrammet.

Fortsæt læsning af ‘1,4 mio. kr. til landdistrikterne i Middelfart Kommune’

Indkaldelse til LAG Middelfarts generalforsamling 19. marts 2012

Hermed indkalder LAG Middelfart medlemmer til den årlige generalforsamling den

19. marts 2012 kl. 19.30 hos
Kafferisteriet (Growers Cup), Kasmosevej 3, 5500 Middelfart.

Materialet til den årlige generalforsamling findes her Generalforsamling 2012

Vil du smage og opleve landdistrikterne i Middelfart Kommune ?
Inden dette års generalforsamling, er det muligt for interesserede borgere, foreninger og virksomheder m.m. at deltage i et informationsmøde vedr. projektet Smag og Oplev Middelfart, som LAG Middelfart igangsætter samme dag. Informationsmødet starter kl. 18.00 med en let anretning.

Fortsæt læsning af ‘Indkaldelse til LAG Middelfarts generalforsamling 19. marts 2012′

Smag og Oplev Middelfart – så går vi i gang…

Sidste år kunne LAG Middelfart meddele at den ønskede at sætte projektet ”Smag og Oplev Middelfart” i gang.

Og, nu går vi i gang med de midler, som vi har opnået via Landdistriktspuljen og det bliver med et informationsmøde inden LAG Middelfarts generalforsamling den 19. marts 2012, som i år foregår hos Kafferisteriet (Growers Cup), Kasmosevej 3, 5500 Middelfart.

Aftenens program:

18.00 Informationsmødet starter med en let anretning fra egnen
18.30 Mikael Hansen fra Kulinarisk Sydfyn vil give inspiration til aktiviteter
19.00 LAG Middelfart orienterer om projektet og om tankerne om det videre forløb
19.30 LAG Middelfarts årlige generalforsamling

Fortsæt læsning af ‘Smag og Oplev Middelfart – så går vi i gang…’

Fire projekter indstillet til at modtage trekvart million

I forbindelse med første ansøgningsrunde i 2012, har LAG Middelfarts bestyrelse indstillet følgende projekter til at modtage tilskud:

  • 225.000,00 kr. til projektet ”Tusindeårslegeparken i Nørre Aaby – Fase 2”
  • 125.294,00 kr. til projektet ”Nye muligheder i Røjle Forsamlingshus”
  • 100.000,00 kr. til projektet ” Brenderup Motion – Stiprojekt med oplevelser – fysisk og kulturelt”
  • 300.000,00 kr. til projektet ”Udvidelse af Brenderup Forsamlingshus”

Nedenfor findes en kort beskrivelse af de enkelte projekter. Yderligere oplysninger findes på LAG Middelfarts hjemmeside under ”Projekter”.

Fortsæt læsning af ‘Fire projekter indstillet til at modtage trekvart million’

Friluftsrådet – ansøgningsfrist den 1. marts 2012

Tips- og Lottomidlerne til Friluftslivet via Friluftsrådet støtter aktiviteter som forbedrer befolkningens muligheder for at opleve og forstå naturen.

Der kan bl.a. søges tilskud til lokale aktiviteter som forbedrer vilkårene for friluftsliv og øger befolkningens naturforståelse.

Læs mere … http://www.friluftsraadet.dk/indhold/tilskud-til-friluftsliv.aspx